Sprogtræning på Center for Hjerneskade – Center for Hjerneskade - Specialister i genoptræning efter en hjerneskade

Center for Hjerneskade Center for Hjerneskade
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Center for Hjerneskade > Voksne > Sprogtræning

Sprogtræning på Center for Hjerneskade

På Center for Hjerneskade har vi mange års erfaring med sproglig genoptræning efter hjerneskade og benytter os af mange forskellige forskningsbaserede metoder afhængig af vanskelighedernes karakter og grad. Desuden gør vi meget ud af at tilrettelægge og skræddersy relevante individuelle forløb, så den enkelte får mest muligt ud af sit genoptræningsforløb på Center for Hjerneskade.

Afasi
Ca. 3000 mennesker i Danmark rammes årligt af afasi efter en hjerneskade. Afasi er helt eller delvist tab af sprogfunktion, der skyldes en beskadigelse af sprogområder i venstre hjernehalvdel.

Når man har afasi, kan man få svært ved at forstå tale, at tale, at læse og skrive.

Afasi er en sproglig forstyrrelse., som påvirker den sproglige processering. En person med afasi tænker og føler normalt, men afasi gør det sværere at udtrykke tanker og følelser.

Afasi kan komme til udtryk ved:

  • Besvær med at finde ord
  • Brug af ikke-eksisterende eller selvskabte ord
  • Ombytninger af lyde eller betydninger i talen
  • Nedsat eller forøget talemængde
  • Pauser i talen
  • Hyppig brug af faste vendinger
  • Nedsat evne til at konstruere sætninger
  • Vanskeligheder med at deltage i samtaler
  • Nedsat evne til at forstå hvad andre siger
  • Nedsat læseevne og læsetempo
  • Nedsat læseforståelse
  • Stavevanskeligheder
  • Problemer med at skrive og formulere sig skriftligt

Graden af afasi kan variere alt efter hjerneskadens omfang og lokalisation og kan forårsage alt lige fra lette problemer med at finde ord til fuldstændig ophævet sproglig kommunikationsevne. Der kan således være tale om let, moderat og svær afasi.

Uanset graden af afasi kan den afasiramte opleve, at han/hun begrænses på flere områder pga. de tilkomne kommunikative vanskeligheder: fx følelsesmæssigt, socialt, i familien og i arbejdslivet.

Taleapraksi (verbal apraksi)
Taleapraksi er en erhvervet talemotorisk forstyrrelse, som ofte forekommer sammen med afasi og forbundet med en skade i venstre side af hjernen. Taleapraksi ses sjældent isoleret (kun i ca. 13 % af tilfældene). Taleapraksi er ikke en sprogforstyrrelse, men en artikulationsvanskelighed. Forstyrrelsen påvirker evnen til at udføre viljestyrede artikulatoriske bevægelser, der påvirker programmering af og artikulationsovergang fra én sproglyd til den næste i tale. Påvirkningen af talen varierer og kan være kontekstafhængig. Forstyrrelsen har ikke indvirkning på reflekser og automatiseret tale.

Taleapraksi kan komme til udtryk ved fx:

  • Groping (søgning efter artikulationssted)
  • Gentagne udtalefejl
  • Vanskeligheder med at begynde at sige et ord
  • Større udtalevanskeligheder ved konsonanter end vokaler
  • Reduceret talehastighed
  • Forsøg på korrektion af udtalen uden resultat
  • Tendens til at lægge samme tryk på hver stavelse.

Taleapraksi ledsages næsten altid af oral apraksi, som påvirker viljestyrede mundbevægelser fx under spisning og mimik.

Dysartri
Dysartri er en medfødt eller erhvervet talemotorisk forstyrrelse, som påvirker den muskulære kontrol eller funktion konstant. Dysartri kan optræde ved både skader i højre og venstre side af hjernen. De artikulatoriske bevægelser er svækkede, langsomme eller dyskoordinerede.

Dysartri kommer til udtryk ved påvirkning af:

  • Vejrtrækning (for lidt kraft på stemmen)
  • Lyden af stemmen (for svag eller for kraftig)
  • Artikulationen (langsom og dårlig koordination)
  • Resonans (manglende genklang i mundhulen)
  • Talemelodi (monoton og udynamisk)

Graden af dysartri kan variere. Man taler typisk om:

  • Svær dysartri, hvor ingen tale er forståelig
  • Moderat dysartri, hvor forståeligheden i talen varierer
  • Let dysartri, hvor talen er forståelig, men virker påfaldende


Kognitive kommunikationsforstyrrelser
Kognitive kommunikationsforstyrrelser skyldes hjerneskader uden for sprogområderne i hjernen og påvirker sprogets brug i kommunikationen. Sprogets struktur er intakt, men man er tilbøjelig til at bryde sociale konventioner for sprogets brug.

Kognitive kommunikationsforstyrrelser kan komme til udtryk hos en person på flg. måder:

  • Ændret personlighed
  • Nedsat evne til at leve sig ind i andreTendens til at overse, at andre personer gerne vil til orde
  • Fejlvurderer mængden af information, som samtalepartneren har brug for (for meget eller for lidt tale)
  • Bruger enten for indforstået eller meget omstændelig fremstilling
  • Tendens til at afbryde andre, der taler
  • Vanskeligheder med at holde sig til ét emne
  • Talen får et frit associerende forløb

Kognitive kommunikationsforstyrrelser skyldes primært kognitive vanskeligheder som:

  • koncentrationsbesvær
  • opmærksomhedsproblemer
  • hukommelsesproblemer
  • nedsat overblik
  • nedsat abstraktionsevne eller -niveau
  • nedsat evne til problemløsning


Aleksi
Aleksi betyder tab af læseevnen efter en hjerneskade hos en person, der tidligere har kunnet læse, og karakteriseres ved at være et isoleret funktionsudfald, som skyldes skader i et meget afgrænset område i hjernen. Aleksi er ikke ordblindhed. Aleksi optræder ofte sammen med afasi og ses sjældent som et isoleret problem.

Agrafi
Agrafi betyder nedsat eller ophævet evne til at udtrykke sig skriftligt efter en hjerneskade hos en person, der tidligere har kunnet skrive. Agrafi optræder typisk sammen med afasi og aleksi, men ses forstyrrelsen isoleret uden andre symptomer kaldes den ren agrafi.

I sjældne tilfælde kan den ramte skrive men efterfølgende ikke læse det vedkommende selv har skrevet. Denne forstyrrelse kaldes aleksi uden agrafi

 



Center for Hjerneskade  |  Amagerfælledvej 56 A  |  2300 København S  |  Telefon: (+45) 35 32 90 06  Fax: (+45) 35 32 90 50 |  kontakt@cfh.ku.dk  |  Hosted af Københavns Universitet